Torsdag den 28-09-07 Nu sker det, flytningen

Puha, så er det overstået. Flytningen, alt er på plads og jeg sidder her for at skrive hvordan det gik. Vi startede torsdag den 29. september. Else tog ind til byen for at låne den bil der skulle flytte os alle fra Nordfyn til Sjælland. I medens pakkede vi andre det sidste på livet løs, alt skulle jo være klart til næste dag.

Da Else kom hjem pakkede vi bilen med det hun skulle have med i morgen sammen med Olde. Hen på eftermiddagen kom Alberte og vi hyggede om aftenen sammen med flødeboller og chokolade skyllet ned med en cola. Vi gik tidligt i seng for vi skulle jo tidligt op.

Fredag den 29-09-07 Olde og Else kører og det bliver tomt

Vi stod op klokken 6.15, fodre hestene og jeg gik med Steffi. Medens jeg tænkte på det snart var sidste gang jeg gik her og vi var de sidste der boede på den gamle gård før den skulle rives ned. Vi lukkede alle gårdkattene ind, så de var klar næste dag.

Lidt i 10 kom ”hestevognen” og nu var vi nervøse, for det vi havde gruet mest for var at læse hestene. Men det var en ”hestemand” der vise hvad det drejede sig om. Vi havde egentlig planlagt de skulle ud af den store port ved vejen, men han ville heller læse dem i gården, så det gjorde de. Alberte og mig stod og kiggede og lyttede, medens vi proppede Steffi med godbidder, så hun skulle være stille. De satte et par plader op på begge sider af lastvognen, så det var ikke så meget vi fik med, men alt gik fint, selv om Cockie og Buffy var helt vilde da de kom op i vognen, men de faldt dog hurtigt til ro. Den sidste var Corry og han ville ikke op i vognen, men der var ingen kære Mor, og det lykkedes efter et par forsøg at få ham op i bilen. Så efter 1 lille time var alle 8 læsset. Så tog Alberte sig af Steffi og jeg gik over for at holde Bølle og Berta medens Else fik gamle Olde op i bilen. Så kom hun tilbage og gik ud med Bølle, til sidst var det Berta og så var bilen læsset. Else hentede Strauss og Ofelia (dværgpapegøjerne), og så kørte de af sted mod Sjælland og jeg gik ind.

Der var mærkelig tomt og jeg tænkte på at de aldrig ville komme tilbage hertil. Nu var det endeligt. Da Alberte og mig skulle spise frokost, gik vi helt som vi plejer ind og satte os over i Else og Oldes stue, men det var mærkeligt, her var tomt, ingen Else, ingen Olde, ingen hunde. Så fik vi vasket op, gjorde lidt rent og pakkede lidt mere af det vi kunne undvære. Omkring klokken 17 gik vi tur med Steffi, vi tog den lange tur, hele vejen rundt gennem folden og ned til åen. Jeg sagde farvel til den og alle de frøer vi havde mødt. Det var både med spænding men også med vemod. Tænk, jeg skulle aldrig gå her mere. Om nogle måneder ville huset være væk.

Vi så Vild med dans og spiste det sidste guf fra i går og nød den sidste aften på den gamle Møllegård. Da jeg var gået i seng og lå på den gamle sovesofa, tænkte jeg på det var sidste gang. Næste gang jeg skulle sove, ville det være langt herfra og i en anden seng og i et soveværelse. Så tænkte jeg på alt det der var sket for mig i de to år vi have boet her. Jeg tænkte på den dag, en uge efter vi var flyttet ind, Erling og mig havde siddet her i vores lille ”ny” stue og snakket. Han spurgte om hvad jeg syntes om at bo her, og jeg havde svaret ham, det var hyggeligt, men jeg følte ikke det var mit hjem. 5 uger efter døde Erling, lige derinde på kontoret. Jeg følte med et at jeg nu skulle miste ham igen. Så stod jeg op, listede ind på kontoret, hvor han var død. Her satte jeg min kontor stol derover hvor han havde siddet på sin og døde, men vores gamle hund Pippi på sit knæ. Pippi, som døde et år efter ham. Jeg tænkte på Olde hund Stella, på kattene Klein, Karl Junior, Benji, Hans Pilgaard og Pyrus, de var alle døde her. Så brød jeg sammen og sad bare der og hulkede over dem alle sammen og ikke mindst Erling og Pippi. Så kom Steffi ind til mig, jeg lagde armene om hendes hals og græd, medens jeg tænkte på den melodi de spillede da de bar Erlings kiste ud. "Om lidt bliver her stille" af Kim Larsen. Endelig hviskede jeg farvel Erling, og så gik jeg tilbage til min seng. Her kom Mani og Elvis også op, og med Steffi og de to katte i armene faldt jeg endelig i søvn.